Vinterklargøring af fin bils eksteriør.
Efteråret og vinteren kommer og det betyder dårligere og fugtigere vejr, selv nye biler ruster og derfor er det vigtigt at få ren... KLIK HER FOR AT LÆSE MERE
VI SENDER NÆSTE GANG OM:
* DAGE * : * : * TIMER
Med et veludført poleringsarbejde, også kaldet polish, kan din bil fremstå spejlblank uden swirls/edderkoppespind/hologrammer og med den perfekte overflade. Polish er et valgfrit trin, som du kan foretage efter bilvasken og lakrensen, men før trinet lakforsegling. Du må endelig ikke tro, at polering er det samme som lakforsegling, da der er en væsentlig forskel imellem disse to.
Du skal betragte bilpolering på lige fod med polering af en diamant. Formålet er at få den perfekte højglans. Groft sagt handler polish om at rette det sidste ud på lakken og fjerne de hologrammer, som du muligvis har fået under lakrensen, hvor den går ind og skaber mere glans og dybde. Du får dermed det såkaldte ”wet look”. Lakforseglingens formål er modsat at beskytte lakkens finish, hvor du altså beskytter og forlænger udseendet af den polish, du lige har foretaget i det forrige trin.
For bilshowsentusiasterne, som er besatte af den perfekte refleksion i lakken, vil en ren polish, som fx Meguiar’s Deep Crystal, være et oplagt valg, da den efterlader mørke biler med en strålende højglans og en smuk finish. Ønsker du derimod blot at fjerne de sidste antydninger af swirls og få en smule højglans som ekstra bonus, så kan vi anbefale Meguiar’s Ultimate Polish og Meguiar’s Swirl Remover.
1. Vask din bil grundigt, så du fjerner al snavs og urenheder fra bilen.
2. Tør din bil af – gerne med et håndklæde eller lad den lufttørre, dog må den ikke stå i sollys. Her tjekker du også efter overset skidt og snavs.
3. Påfør dit udvalgte polermiddel efter forskrifterne på produktet og brug gerne en skumsvamp eller poleringspad, hvilket kommer an på, om du benytter håndkraft eller maskinkraft.
4.Nu skal du arbejde polermidlet ind i lakken, anbefaler vi at tage et felt ad gangen ved at køre jævnt den ene vej, så den anden vej, så på kryds og til slut på tværs. Du må aldrig løbe tør for produkt, men samtidig heller ikke have for meget på. Det er en balancegang, som du meget hurtigt får føling for. Med en ny skumpad på en polermaskine vil du på det første område skulle bruge lidt ekstra produkt for at "mætte" pad'en.
5.Kan du stadig ane nogle ridser i lakken? Så påfør noget mere polermiddel og kør igen. Det er helt normalt, at du bliver nødt til at polere nogle steder mere end andre.
6.Nu er din bil klar til voks/lakforsegling.
Det er absolut en smagssag, om man har lyst til at arbejde i hånden eller med maskine. En polermaskine vil dog som udgangspunkt altid give det bedste resultat, da den har et jævnt udsving, ikke bliver øm i musklerne eller træt, bevæger sig hurtigere end en arm og dækker dermed hurtigere et større areal. Her kan vi bl.a. anbefale Meguair’s Dual Action polermaskine med sine 8 mm udsving.
Du skal være forberedt på, at en kompletpolering tager en del timer at udføre – særligt hvis det skal gøres ordentligt, og det gælder, uanset om du vælger håndkraft eller maskinkraft, dog tager førstnævnte længere tid. Det kræver dermed godt med tålmodighed, hvorfor vi altid anbefaler at inddele bilen i felter og tage de områder, som fanger dit øje først. Det vil sige start med fronten, førersiden, passagersiden, bagklappen og til sidst taget. Efterfølgende, hvis du har brugt maskine, kan du anvende en applicator pad til at håndpolere under dørhåndtag og andre lignende steder, hvor maskinen har svært ved at komme til.
Hvad end du ønsker privat support omkring retail-produkterne eller professionel support som B2B-kunde, hjælper vi dig hellere end gerne med bilpoleringen. Vores ekspertise er stor, og erfaringen er ligeså, så vi ved lige præcis, hvilke produkter fra Meguiar’s du skal investere i for at få den perfekte polering af din personbil, veteranbil, varevogn, bus eller lastbil. Du skal derfor ikke tøve med at kontakte os, hvis du har et spørgsmål til, hvordan du bedst polerer din bil eller hvilke produkter, maskiner og redskaber du skal investere i. Du kan kontakte os via telefon, mail eller ved at udfylde vores kontaktformular her på siden. Uanset hvordan du vælger at kontakte os, vil vi bestræbe os på at besvare din henvendelse indenfor 24 timer på hverdage.